Vi tilbyder
Holdtræning så du kommer hele kroppen omkring. Hold som kan udføres af alle uanset alder, køn og fysisk formåen. Dit niveau er ikke din forhindring, men vores udfordring, og den tager vi gerne. Holdprogrammet bliver udvidet i takt med efterspørgsel, uddannelser og at vi har de rigtige instruktører. Se flere hold på holdplanen.
Cirkel træning
Med Fullbody Cirkeltræning får du på 45 – 60 min træning for hele kroppen med lige dele fokus på styrke, balance og kredsløbet. Vi arbejder i intervaller på 1 – 1,5 minut og skifter til en ny øvelse i pausen efter hver øvelse. Alle kan deltage uanset udgangspunkt. Holdet er præget af godt humør, sammehold og lysten til at komme igen uge efter uge.
Varighed 45 – 60 min.
Yin Yoga & Yin for mænd
I Yin Yoga styrker vi mobiliteten og smidigheden i kroppen ved at belaste og dermed hydrere det dybere bindevæv med en passende intensitet i stillingerne. Yin Yoga hjælper os også til at slippe dybere spændinger ved at vi holder stillingerne i længere tid, typisk 3-5 minutter. Yin Yoga skaber balance i både krop og sind. Den blide Yin Yoga er et fantastisk supplement til den fortravlede livsstil, som de fleste af os fører, og en rigtig god modvægt i en hektisk hverdag. Husk at selvomsorg ikke er en luksus men en nødvendighed. Vi ses på yogamåtten.
Varighed 60 min.
Stole Gymnastik
På holdet Stole Gymnastik arbejder vi hovedsageligt med puls, styrke og mobilitet. Vi laver både puls øvelser samt styrkeøvelser med egen kropsvægt eller små håndvægte og elastikker. Øvelser kan både være siddende eller stående øvelser ved din stol.
vi starter altid med lidt opvarmning og slutter med stræk og en kop kaffe (til dem der har tid og lyst).
Varighed 40 min.
Core CIRKELTRÆNING
Core-muskelgruppen forbinder overkroppen med underkroppen, roterer og fastholder kropsstammen, omslutter de indre organer og fordøjelsessystemet. En stærk core hjælper dig med at holde kroppen stabil og dynamisk når resten af kroppen udføre de opgaver vi udsætter den for. Målet med denne time er at du får mulighed for at træne de mindre muskelgrupper med instruktør, så du er stærk og klar til at udfordre din styrke i maskinerne ude i centeret.
Varighed 45 min.
core n' tone & Bum Factory
Holdene varierer fra gang til gang og vi bruger både elastikker, step bænk, små vægte og egen kropsvægt.
På bare 30-40 minutter får du både pulsen op, brugt dine muskler og sved på panden.
Varighed
Core n’ Tone 30 min.
Bum Factory 40 min.
Senior Fitness & Hensyntagen Cirkeltræning
Holdene Senior Fitness og Hensyntagen Cirkeltræning fungerer begge som cirkeltræning i Eleiko området. På Hensyntagen Cirkeltræning er alle øvelser stående eller siddende. Vi kommer derfor ikke helt ned på gulvet. Vi arbejder på begge hold med styrke, kondition, smidighed og balance.
Vi slutter af med Social Fitness og en kop kaffe til dem der har tid og lyst.
Varighed 45 min.
Mash-up
Holdet som er en blanding af 4 træningstyper, nemlig Core, Resistance (elastikker), TRX og Kettlebell. I løbet af de 30 minutter kommer vi igennem 20 øvelser. Et hold som både giver sved på panden, styrke i hele kroppen og et smil på læben.
Varighed 30 min.